Spring til indhold
OrderPilot

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Får I adgang til vores mail?

Nej. I laver selv en regel i jeres mail, så kun mails fra jeres kunders adresser videresendes til jeres OrderPilot-adresse. Resten af jeres mail ser vi aldrig – og I kan slå reglen fra når som helst. OrderPilot tjekker desuden selv, at afsenderen er godkendt.

Hvad betyder det, når en ordre er gul?

Gul betyder, at systemet ikke er 100 % sikkert på, at ordren er rigtig – fx fordi der er et varenummer, der ikke findes i jeres ERP, en ny kunde, eller tal der ikke hænger sammen. Så lægger det ikke ordren ind af sig selv. I åbner den, ser kundens PDF ved siden af, retter det gule og trykker Godkend. Grøn betyder, at alt passer, og at ordren allerede ligger i ERP.

Bliver ordrerne lavet, mens vi sover?

Ja. OrderPilot kører døgnet rundt, også når ingen er logget ind. Er en ordre i orden, ligger den i jeres ERP med det samme. Vil I hellere godkende hver ordre selv, vælger I “Vent på mig” – så er ordrerne læst og klar, når I møder ind.

Hvilke ERP-systemer virker det med?

Odoo, e-conomic og Business Central har en direkte forbindelse. Andre systemer – fx Uniconta, Dinero, Billy, SAP eller C5 – sætter vi op for jer efter et kort tjek. Se præcis hvordan det virker med de 10 mest brugte systemer under ERP-systemer.

Hvilke PDF-ordrer kan OrderPilot læse?

PDF'er dannet direkte af kundens ordre- eller indkøbssystem – det gælder langt de fleste PDF-ordrer, der sendes på e-mail. Scannede ordrer (billeder af papir) kan ikke læses. Dokumentet må have op til 20 sider og fylde op til 10 MB. Danske, engelske og tyske dato- og talformater understøttes.

Hvordan virker det – bruges der AI?

Nej. For hver kunde opretter du én gang en skabelon ud fra en eksempel-ordre: hvordan kunden genkendes, hvilken tekst der står foran leveringsdatoen, og hvilke kolonner der er varenummer og antal. Herefter læses kundens ordrer automatisk efter de regler. Kunder uden skabelon læses ud fra tabellens overskrifter (fx “Varenr.” og “Antal”), og resultatet markeres til kontrol. Systemet kontrollerer også, at EAN-numre er gyldige, og at antal × pris stemmer med linjebeløbet.

Gætter systemet, hvis en oplysning mangler?

Nej. Står en oplysning ikke i dokumentet, vises den som “Ikke angivet”. Priser, varenumre og adresser bliver aldrig opfundet, og der beregnes ikke et totalbeløb, hvis der mangler priser.

Hvordan håndteres kolli og stk.?

Den oprindelige bestillingsenhed bevares altid. Står der fx 5 kolli à 10 stk., vises 5 kolli – og det beregnede antal på 50 stk. vises separat og markeret som beregnet.

Hvad sker der, hvis en kunde ændrer layout på sin ordre?

Så finder skabelonen typisk ingen varelinjer eller ingen leveringsdato, og du får besked om det. Du åbner skabelonen, vælger en ny ordre fra kunden som eksempel og retter reglerne – det tager et par minutter.

Kan ordren sendes direkte til mit ERP-system?

Ja. Med Odoo, e-conomic og Business Central lægges ordren direkte ind i jeres ERP – grønne ordrer helt af sig selv, gule efter et klik. Andre ERP-systemer sætter vi op for jer efter et kort tjek. I kan også altid eksportere til Excel, CSV og PDF.

Hvad sker der med mine filer?

Filer gemmes i et privat lager og kan kun åbnes af din virksomhed via kortvarige links. Som kunde vælger du selv, hvor længe PDF'er gemmes, og du kan slette dem når som helst.

Hvad tæller som en ordre?

En ordre tæller først, når den er læst med et brugbart resultat. Mislykkes læsningen på grund af en fejl hos os, eller findes der ingen varelinjer, bliver den ikke trukket fra jeres forbrug. Forbruget nulstilles ved starten af hver abonnementsperiode.

Er der et opstartsgebyr?

Som pilotkunde med Odoo, e-conomic eller Business Central koster opstarten 2.495 kr. ekskl. moms – vi sætter det hele op sammen med jer. Andre ERP-systemer koster fra 4.995 kr., og I får en fast pris efter et kort opkald. Virker det ikke, får I pengene tilbage.

Hvad er tilfredshedsgarantien?

Betaler I opstartsgebyr, og sparer OrderPilot jer ikke tid – eller virker det ikke, som I ønsker – inden for 60 dage, får I hele opstartsgebyret tilbage. I skriver bare en mail. Ingen spørgsmål.

Kan I også hjælpe med resten af virksomheden?

Ja. Med vores optimeringspakker kommer vi ud til jer og automatiserer lager, indkøb, salg, produktion og logistik direkte i jeres open source ERP-system (fx Odoo eller ERPNext). Fast pris fra 14.995 kr. ekskl. moms – og lever vi ikke op til jeres forventninger, får I alle pengene tilbage inden for 60 dage.

Er der binding?

Nej. Abonnementet betales månedligt og kan opsiges når som helst med virkning fra udgangen af den betalte periode. Du kan skifte abonnement direkte i kontoen.

Er priserne inkl. moms?

Nej, alle priser er angivet ekskl. 25 % moms.

Slip for manuel ordreindtastning

Pilotpakke: 2.495 kr. i opstart, 50 % rabat de første 3 måneder – og alle pengene tilbage, hvis det ikke virker inden for 30 dage.

Ofte stillede spørgsmål · OrderPilot